Cases

Vi har valgt at dele tre forskellige tænkte sager/begivenhedsforløb, hvor GTI Energywave testen® har været anvendt i et terapiforløb.

Eksemplerne giver forhåbentligt et lille indblik i testresultatets mange facetter og muligheder. Det er naturligvis for omfattende at gå ind i alle testens parametre her. Hvis læsning af nedenstående historier giver lyst til at forstå værktøjet til bunds,
kan vi tilbyde CERTIFICERING i GTI Energywave®.

Svært ved at sige fra på arbejdet

Krise i parforholdet

Case: Svært ved at sige fra arbejdet

Esben er en midaldrende mellemleder med personale- og udviklingsansvar i en stor virksomhed. Han oplever symptomer på stress, men har svært ved at få det sagt i ledergruppen. Da det bliver værre og familien begynder at presse på, kontakter Esben en GTI Energywave® certificeret terapeut for en konsultation, og han udfylder GTI Energywave testen®  med udgangspunkt i følgende situation:

Et punkt på et ledermøde er implementeringen af nyt lagerstyringsprogram og kursus til de involverede medarbejdere. Esben har forberedt et oplæg, men taber tråden flere gange undervejs og er fysisk meget utilpas. En kollega spørger, om der er noget galt, hvortil Esben svarer, at han har influenza, men selvfølgelig vil sørge for, at den aftalte plan føres ud i livet. Inden de går videre til næste punkt, har Esben påtaget sig en række ekstra opgaver. Han går slukøret fra mødet.

Resultatet af GTI Energywave testen®   præsenteres for Esben i den efterfølgende session og ser således ud:

En GTI Energywave® testbesvarelse tager altid afsæt i en konkret hændelse. Esben har således valgt at fokusere på et møde i den ledergruppe, som han er en del af på sin arbejdsplads. Eftersom Esbens terapeut ikke kender til dilemmaet, starter deres session med, at Esben fortæller om sin oplevelse, fra start til slut. Det lægger op til en forståelse for testresultatets grafiske fremstilling, der er stadieopdelt i før kontakt, fuld kontakt og efter kontakt med mulighed for at tale om det, der er sket for Esben undervejs i hændelsesforløbet.

Midteraksen (værdi 0) i modellen repræsenterer Esbens ressourcer og viser, hvor i forløbet, der har været balance i hans selvregulering. Det er især i stadie 2: at prioritere,  i stadie 3: at vurdere  og i stadie 4: at tage ansvar. Det afspejler, at han er dygtig til den del af sit arbejde, hvor han skal træffe valg og effektuere. Han gør sin pligt og mere til.

Udsving fra denne midterlinje viser, hvor Esben har handlet hæmmet eller uhæmmet i situationen og dermed mistet muligheden for god kontakt til sine egne behov og til omverdenen. Det sker ifølge resultatet i stadie 3: at være åben  og i stadie 5: At acceptere.

Ved sammen at undersøge om der er noget om snakken bliver resultatet vedkommende og åbner op for nye indsigter. I samtalerne med coachen om situationen fra ledermødet bliver det klart for Esben, at han tillægger sine kolleger holdninger og vurderinger (projektioner), der handler om, at han ikke er god nok. Hans mangel på selvværd kommer her adfærdsmæssigt til udtryk ved, at han præsterer ekstra, holder sig à jour på alle områder og er med i alle afgørelser. I GTI Energywave® resultatet ser vi det på I:P værdien på 1,50 ud for at være åben. Når Esben er nødt til at gøre noget for at være noget, tilsidesætter han kroppens klare signaler om overbelastning. Talværdier i resultatet indikerer således, hvor i løbet af ledermødet et gammelt introjekt eller en projektion har spillet Esben et puds, og han derfor har været særligt udfordret.

Som arbejdet med dilemmaet skrider frem, kommer flere komponenter fra GTI Energywave® resultatet i spil. Som nævnt får vi et billede af både placering og betydning af de introjekter og projektioner, som ubevidst forstyrrer os, og i den sammenhæng også et bud på Esbens blinde plet, nemlig i stadie 4: at resignere.  Det giver os et praj om, at et gammelt mønster/introjekt aktiveres hos Esben, når det miljø, han befinder sig i, nemlig ledergruppen, udviser en tilbøjelighed til at reagere tilknappet eller afvisende i følsomme situationer, og han reagerer til mødet ved at bide tænderne sammen og påtage sig endnu flere opgaver –  i stedet for at informere om og stå ved sin sårbare situation.

I den pågældende situation var det vigtigt for Esben at opretholde et selvbillede som dén, der klarer alt,  på bekostning af sit helbred. I dialogen med coachen om, hvor det mon kommer fra, fortæller han, at han er vokset op i en familie, hvor ægteskabet mellem forældrene vaklede. Esben var et følsomt barn, der lærte, at drenge/mænd klarer sig trods modgang og at følelser er ikke noget, man taler om. Esben  følger dette mønster ubevidst på ledermødet, og også her kan læsningen af GTI Energywave® resultatet hjælpe terapeut og Esben til  at rette opmærksomheden i en retning, – nemlig mod de former for kontaktforstyrrelse, som forhindrer Esben i hensigtsmæssig selvregulering. I stadie 5 slår han ud på at acceptere med konfluens  som kontaktforstyrrelse i efter – kontakten af ledermødet. Med udgangspunkt i hans oplevelse efter mødet opnår Esben således indsigt i, hvordan han gentager et gammelt mønster ved ukritisk at godtage og bidrage til en kultur i ledergruppen, der ikke fungerer for ham.

Gennem et terapiforløb, hvor Esben bliver hørt og mødt, har han mulighed for at blive opmærksom på sit ansvar, og han vil kunne begynde at melde ud til ledergruppen, hvordan han har det, og hvad han kan stå inde for. Særligt det visuelle aspekt ved GTI Energywave® – den grafiske fremstilling af Esbens udfordringer – støtter op om hans proces, hvor fastgroede vaner skal ændres. Det sker over tid, hvor Esben flere gange vender tilbage til materialet og de opdagelser, han og hans terapeut uddrog af det. 

Der er naturligvis ikke to GTI Energywave® sessions, der er ens, ligesom det heller ikke er muligt at folde et helt GTI Energywave® forløb ud her, som jo i det fleste tilfælde strækker sig over længere tid. GTI Energywave® har mange facetter og vi håber, at dette kort beskrevne eksempel giver en fornemmelse af testens dybde og præcision.

Case: Krise i parforholdet

Annette er 46 år og gift med Morten. De har været gift i 19 år og har to børn sammen. Annette har i en periode været hos en psykoterapeut, fordi hun ofte føler sig nedtrykt og ensom. Børnene har ikke brug for hende i samme omfang som tidligere, og hun oplever en tomgang i forholdet til Morten. Da hun fortæller sin terapeut om en nyligt oplevet situation med sin mand, foreslår terapeuten hende at gennemføre en GTI Energywave test™ med det formål at skabe mere klarhed over hendes oplevelse.

En GTI Energywave® testbesvarelse tager altid afsæt i en konkret hændelse. Annette har således valgt at fokusere på episoden med sin mand, da hun besvarede spørgeskemaet. Eftersom Annettes terapeut kender til dilemmaet, starter sessionen med, at Annette giver et kort resumé af situationen, fra start til slut. Det lægger op til en forståelse for testresultatets grafiske fremstilling, der er stadieopdelt i før-kontakt, fuld-kontakt og efter-kontakt med mulighed for at tale om det, der er sket for Annette undervejs i hændelsesforløbet.

Midteraksen (værdi 0) i modellen repræsenterer Annettes ressourcer og viser, hvor i forløbet, der har været balance i hendes selvregulering. Det er især i stadie 1: at koncentrere sig,  i stadie 2: at prioritere    og i stadie 6: at værdsætte. Disse ressourcer vender vi tilbage til.

Udsving fra denne midterlinje viser, hvor Annette har handlet hæmmet eller uhæmmet i situationen og dermed mistet muligheden for god kontakt til sine egne behov og til omverdenen. Det sker ifølge resultatet i stadie 4: at give efter og i stadie 1: at afgrænse.

En god tommelfingerregel i læsningen af et GTI Energywave® testresultat er, at de udsving fra midterlinjen, der ligger tidligt i  forløbet bør have særlig opmærksomhed i forhold til de udsving, der dukker op længere fremme i forløbet. Det skyldes, at en regulering/afbalancering så tidligt som muligt i kontaktbølgen, automatisk vil afstedkomme en justering af udsving, der ligger efter.

I Annettes tilfælde viser skemaet det første iøjnefaldende udsving i stadie 1, hvor hun afgrænser sig, dvs. hvor hun ubevidst søger mod at skille sig ud og skabe distance. Et hurtigt blik på skemaet viser en modsat reaktion længere henne i hændelsesforløbet, nemlig i stadie 4 at give efter. En bedre selvregulering i stadie 1 vil automatisk føre til en centrering af markørerne mod midten og at kontaktbølgen retter sig op, men det kræver naturligvis, at Annette bliver bevidst om sit reaktionsmønster og arbejder med at ændre det.

Lad os lige kikke nærmere på stadie 1 at afgrænse sig. En ubalance her betyder, at ens tilgang til kontakten er behæftet med forudfattede meninger (fra forældre eller andre autoriteter). Dette forstærkes yderligere af hendes I:P score, der ligger på 1,00 ud for at bestemme selv og derfor viser os, at både introjekter og eventuelle projektioner tillægger Annette en afgrænsende adfærd i situationen. (Totalværdien er -12,3 og peger derfor mod `at afgrænse sig´ frem for at `at tilpasse sig´).  I før-kontakten i Annettes hændelsesforløb er hun altså både farvet af indre, påduttede værdier og af projicerede forventninger fra omgivelserne.

I første omgang kan samtalen mellem Annette og hendes coach dog have et andet afsæt, nemlig Annettes blinde plet, der ifølge testen ligger i stadie 3 og dermed i hendes kontakt med Morten. Her er I:P scoren 0,63. Den blinde plet viser sig altid som en projektion, da det jo handler om en side i os selv, vi ikke ønsker at kendes ved, og når scoren er under 0,69 er projektionen særlig stærk. Annette `lukker af´ i en grad, der forhindrer hende i at møde Morten og opnå den intimitet, hun længes efter. Den hæmmede adfærd lader i det hele taget til at spille en væsentligere rolle for Annette end den uhæmmede, idet intensitetsniveauet i besvarelsen af spørgeskemaet er høj (16,3) i forhold til den gennemsnitlige værdi på 12,0.

Der følger nu et længere samtaleforløb, hvor Annette får mere klarhed over de bagvedliggende mekanismer, som hendes adfærd er styret af. Det viser sig, at den stærke projektion bag hendes adfærd i stadie 3 lyder: `Morten forventer af mig, at jeg lukker af´ og at introjektet, som står over for dette, lyder: `Man skal dække sin mands behov´. Der trækkes tråde tilbage til Annettes opvækst som sin fars drengepige, hvor hun har opført sig på en bestemt måde for at føle sin berettigelse. For Annette har kærlighed således været betinget, og her kan terapeut og Annette nu vælge at se på `afgrænsningen´ i stadie 3 med konfluens som kontaktforstyrrelse.  Konfluens giver fred og harmoni, men  i længden vil konfluensen medføre at relationen bliver rutinemæssig. kedelig, uvedkommende og stagnerer (Kilde: https://terapeut.net/opmaerksomhed-og-naervaer).

Hvordan kommer den manglende evne til sund konfluens til udtryk i situationen med Morten? Hvad er svært for Annette her?

Det modsatte af afgrænsning er tilpasning. Kan en ny tilnærmelse til Morten forstået som en tilpasning til deres forskelligheder overvejes? Ved Morten, hvad afvisningerne betyder for Annette, hvad hun tænker og føler?

I dette arbejde inddrages hendes styrke til intuitivt at lade behov indfinde sig i sin organisme (stadie 1 at koncentrere sig) og tillade dette behov at manifestere sig (stadie 2 at prioritere). Annette har udvist god awareness i disse tidlige processer i kontaktforløbet med Morten, og hun vil derfor også i fremtidige situationer kunne trække på disse ressourcer.

Der er naturligvis ikke to GTI Energywave® sessions, der er ens, ligesom det heller ikke er muligt at folde et helt GTI Energywave® forløb ud her, som jo i det fleste tilfælde strækker sig over længere tid. GTI Energywave® har mange facetter og vi håber, at dette kort beskrevne eksempel giver en fornemmelse for testens dybde og præcision.

Case: Emsig svoger

Jan er 52 år, familiefar og elektriker. Da hans kusine, som er psykolog, er i gang med certificering til GTI Energywave Praktiker®, har hun spurgt, om han vil være én af de testpersoner, som certificeringen kræver.  Jan har indvilget i det, har downloadet app’en og besvaret spørgsmålene i GTI Energywave® testen ud fra et aktuelt dilemma.

Jan er glad for familiesammenkomster, og han synes især, at det er hyggeligt at se sine forældre og søskende med deres respektive familier. En undtagelse er dog samværet med søsters mand, som ifølge Jan opfører sig belærende og pralende og ofte er ude efter Jan. Han har netop oplevet en eftermiddag med svogeren, hvor snakken faldt på squash – en aktivitet, som Jan har praktiseret i 15 år. Svogeren taler højt og længe om sin egen og især Jans formåen udi dén sportsgren. Jan føler sig talt ned til og mærker en vrede mod svogeren, men holder det for sig selv. Om aftenen er han i dårligt humør og snerrer af sine omgivelser.

Jans kusine præsenterer resultatet af GTI Energywave testen® for ham i den efterfølgende session. Den ser således ud:

En GTI Energywave® testbesvarelse tager altid afsæt i en konkret hændelse. Annette har således valgt at fokusere på episoden med sin mand, da hun besvarede spørgeskemaet. Eftersom Annettes terapeut kender til dilemmaet, starter sessionen med, at Annette giver et kort resumé af situationen, fra start til slut. Det lægger op til en forståelse for testresultatets grafiske fremstilling, der er stadieopdelt i før-kontakt, fuld-kontakt og efter-kontakt med mulighed for at tale om det, der er sket for Annette undervejs i hændelsesforløbet.

Midteraksen (værdi 0) i modellen repræsenterer Annettes ressourcer og viser, hvor i forløbet, der har været balance i hendes selvregulering. Det er især i stadie 1: at koncentrere sig,  i stadie 2: at prioritere    og i stadie 6: at værdsætte. Disse ressourcer vender vi tilbage til.

Udsving fra denne midterlinje viser, hvor Annette har handlet hæmmet eller uhæmmet i situationen og dermed mistet muligheden for god kontakt til sine egne behov og til omverdenen. Det sker ifølge resultatet i stadie 4: at give efter og i stadie 1: at afgrænse.

En god tommelfingerregel i læsningen af et GTI Energywave® testresultat er, at de udsving fra midterlinjen, der ligger tidligt i  forløbet bør have særlig opmærksomhed i forhold til de udsving, der dukker op længere fremme i forløbet. Det skyldes, at en regulering/afbalancering så tidligt som muligt i kontaktbølgen, automatisk vil afstedkomme en justering af udsving, der ligger efter.

I Annettes tilfælde viser skemaet det første iøjnefaldende udsving i stadie 1, hvor hun afgrænser sig, dvs. hvor hun ubevidst søger mod at skille sig ud og skabe distance. Et hurtigt blik på skemaet viser en modsat reaktion længere henne i hændelsesforløbet, nemlig i stadie 4 at give efter. En bedre selvregulering i stadie 1 vil automatisk føre til en centrering af markørerne mod midten og at kontaktbølgen retter sig op, men det kræver naturligvis, at Annette bliver bevidst om sit reaktionsmønster og arbejder med at ændre det.

Lad os lige kikke nærmere på stadie 1 at afgrænse sig. En ubalance her betyder, at ens tilgang til kontakten er behæftet med forudfattede meninger (fra forældre eller andre autoriteter). Dette forstærkes yderligere af hendes I:P score, der ligger på 1,00 ud for at bestemme selv og derfor viser os, at både introjekter og eventuelle projektioner tillægger Annette en afgrænsende adfærd i situationen. (Totalværdien er -12,3 og peger derfor mod `at afgrænse sig´ frem for at `at tilpasse sig´).  I før-kontakten i Annettes hændelsesforløb er hun altså både farvet af indre, påduttede værdier og af projicerede forventninger fra omgivelserne.

I første omgang kan samtalen mellem Annette og hendes coach dog have et andet afsæt, nemlig Annettes blinde plet, der ifølge testen ligger i stadie 3 og dermed i hendes kontakt med Morten. Her er I:P scoren 0,63. Den blinde plet viser sig altid som en projektion, da det jo handler om en side i os selv, vi ikke ønsker at kendes ved, og når scoren er under 0,69 er projektionen særlig stærk. Annette `lukker af´ i en grad, der forhindrer hende i at møde Morten og opnå den intimitet, hun længes efter. Den hæmmede adfærd lader i det hele taget til at spille en væsentligere rolle for Annette end den uhæmmede, idet intensitetsniveauet i besvarelsen af spørgeskemaet er høj (16,3) i forhold til den gennemsnitlige værdi på 12,0.

Der følger nu et længere samtaleforløb, hvor Annette får mere klarhed over de bagvedliggende mekanismer, som hendes adfærd er styret af. Det viser sig, at den stærke projektion bag hendes adfærd i stadie 3 lyder: `Morten forventer af mig, at jeg lukker af´ og at introjektet, som står over for dette, lyder: `Man skal dække sin mands behov´. Der trækkes tråde tilbage til Annettes opvækst som sin fars drengepige, hvor hun har opført sig på en bestemt måde for at føle sin berettigelse. For Annette har kærlighed således været betinget, og her kan terapeut og Annette nu vælge at se på `afgrænsningen´ i stadie 3 med konfluens som kontaktforstyrrelse.  Konfluens giver fred og harmoni, men  i længden vil konfluensen medføre at relationen bliver rutinemæssig. kedelig, uvedkommende og stagnerer (Kilde: https://terapeut.net/opmaerksomhed-og-naervaer).

Hvordan kommer den manglende evne til sund konfluens til udtryk i situationen med Morten? Hvad er svært for Annette her?

Det modsatte af afgrænsning er tilpasning. Kan en ny tilnærmelse til Morten forstået som en tilpasning til deres forskelligheder overvejes? Ved Morten, hvad afvisningerne betyder for Annette, hvad hun tænker og føler?

I dette arbejde inddrages hendes styrke til intuitivt at lade behov indfinde sig i sin organisme (stadie 1 at koncentrere sig) og tillade dette behov at manifestere sig (stadie 2 at prioritere). Annette har udvist god awareness i disse tidlige processer i kontaktforløbet med Morten, og hun vil derfor også i fremtidige situationer kunne trække på disse ressourcer.

Der er naturligvis ikke to GTI Energywave® sessions, der er ens, ligesom det heller ikke er muligt at folde et helt GTI Energywave® forløb ud her, som jo i det fleste tilfælde strækker sig over længere tid. GTI Energywave® har mange facetter og vi håber, at dette kort beskrevne eksempel giver en fornemmelse for testens dybde og præcision.